5 døgn, med kun to "overnatninger" . Ca. ti timers søvn i alt, og det i bivauk.
Næsten ingen mad, og da jeg inden turen nok anede lidt om disse ting, havde jeg taget en del druesukker med. Men det måtte jeg pænt aflevere ved turens start.

Start midt om natten, i ukendt terrain efter at være kørt fra Hvide Sande mere end 20 timer tidligere. Med stop først i Århus, dernæst Hillerød, for til sidst at ende i Glaskogan Naturreservat, hvor vi skulle aflevere stort set alt hvad vi havde med, men fik udleveret nogle sorte plastic-sække med de ting vi ville få brug for. Mad var der dog intet af.

Med rygsæk og gåpåmod.

Vi mødte spor efter bævere mange steder, men vi så intet til de sky dyr. Måske fordi, som indianerne siger: Een mand ingen støj, to mand lidt støj, tre mand meget støj.

Den mystiske blå kasse, hvis indhold vi ikke kunne få oplyst. Kun fik vi at vide, at vi ville blive glade for den. Den kostede os masser af blod, sved og tårer at få slæbt med. På et tidspunkt blev vi glade for den.

En selvlavet gangbro vi alle måtte over.

Hvilket også lykkedes.
Selv den blå kasse kom helskindet med.

På den ene eller anden måde.

Hvad mon der nu skal ske?

Her i kano.

Endt kanotur. Hvad nu?

Lidt rapelling måske?


Her var der en fantasisk dejlig udsigt. Også nedad, 44 m lodret til skovbunden.

Endelig et hvil, og lidt mad.

Klar til evaluering. Een af mange.

Alt kan ske. Men dette var kun for "sjov".

Trætte, men glade. Vi klarede 5 døgn. Næsten uden mad eller søvn.