16.07.2002
Tirsdag
Færdigpakket og klar. Vi kører i bagende sol klokken 11.50 fra Hvide Sande mod Brande. Vi kører sønden om fjorden, på den smukke tange mellem hav og fjord, hvor lyset er helt anderledes, end blot få kilometer inde i landet. Mod øst en dejlig udsigt ind over fuglereservatet Tipperne, og med de smukke klitter mod vest. Vi kalder dem Æ Hawbjerre. Der er stadig nogle kilometer med uspoleret natur, men hvad naturen angår, er der alt alt for mange sommerhuse. Men jeg forstår godt, at mange ynder at holde ferie her direkte ved Vesterhavet. Når vi har ferie, vil vi dog gerne væk fra de mange turister.
Efter et kvarters kørsel er vi ved Nymindegab, hvor Ringkjøbing Fjord i gamle dage havde sit udløb. Her er nu flere søer, nogle med noget godt geddefiskeri. Da vi nu kommer forbi disse søer, fortæller jeg Rolf, at her har jeg sejlet i kano for 35 år siden. Pludselig får jeg en stærk mistanke om, at vi (jeg) har glemt noget meget vigtigt. Det er dog ikke kanoen, da den ligger surret godt fast på traileren. Padlerne derimod, ligger stadig derhjemme. Skønt vi kun må sejle medstrøms på Skjern Å, vælger vi dog at vende kareten, for at hente dem. Nu har jeg normalt ikke noget imod at få andre til at more sig, men her kunne jeg godt have undværet latteren fra de hjemmeværende familiemedlemmer. En lille erfaring rigere, med hensyn til checklisten, kom vi omsider til Brande Camping, hvor vi for 100 kr. fik udleveret 2 klistermærker til at sætte på kanoen. Disse et bevis på, at vi havde betalt for eget fartøj for 2 døgn. Vi kørte nu til Skjern Å Bro, ved et stemmeværk, hvor vi stuvede kanoen. Da alt var pakket og klar, og bilen parkeret og låst, bryggede vi en kande the, som vi regnede med, vi ville nyde på turen, mens vi i strålende solskin langsomt lod os drive ned ad åen. Vi blev dog klogere.
Det var første gang vi var på Skjern Å. Tidligere havde vi, bortset fra en enkel gang i Sverige, kun sejlet i kano på Ringkjøbing Fjord, i et par søer ved Nymindegab og Silkeborg, og Von Å. Søerne siger næsten sig selv, og Von Å, er faktisk en kanal, som forbinder Stadil Fjord og Ringkjøbing Fjord. Denne å har denne sjældne egenskab, at strømmen faktisk ind imellem godt kan løbe ”den forkerte vej”. Når der gennem afvandingssluserne i Hvide Sande lukkes meget havvand ind, og Skjern Å, som har sit udløb i Ringkjøbing Fjord, samtidig er Danmarks vandrigeste, så sker det til tider, at vandstanden her, bliver højere end i Stadil Fjord, og så må strømmen nødvendigvis vende. Så denne å er forholdsvis stille. Meget bred, og ikke med de store sving. Ingen træer med grene ud over vandet, kun sivbevoksninger. Vi fandt ud af, at Skjern Å er helt anderledes.
Nogle steder bred, men mange steder ret smal, med en stærk strøm, mange skarpe sving, og meget af tiden store træer ud over vandet, med lavthængende grene, som til tider er ved at rykke os over bord. At sidde og drikke the med strittende lillefinger, er ikke ladesiggørlig her. Her må vi konstant arbejde med padlerne, og være vågne. En skøn tur i strålende solskin og varme, med sanserne åbne for naturens rigdom hvad både dufte, flora og fauna angik. Vi kom forbi de gamle brunkulslejer, hvor der i dag står en hel skov af kæmpe bjørneklo. Det er et flot syn, selvom bjørneklo er hadet. I dag er den giftig. Da jeg var dreng legede jeg tit mellem bjørneklo, der var nogle gode gemmesteder. Jeg fandt også ud af, at når man skar stænglerne over, og man satte dem på huden, blev huden farvet brun af saften. Man kunne således lave de smukkeste mønstre rundt omkring på kroppen. De blev der i dagevis, og kunne ikke vaskes af. Om jeg har taget skade af det, ved jeg ikke, men det er nok ikke anbefalelsesværdigt at prøve, risikoen for eksem er der uden tvivl.
Efter 1 time og 45 minutter kom vi til Skarrild, hvor vi ville overnatte.
Flot anløbet ved ophalingsstedet trådte jeg ud af kanoen. Kun ½ m fra land. Men at åen lige netop her var ca. 1½ m dyb, havde jeg ikke regnet med. Det eneste på mig som ikke var under vand, var faktisk mit overskæg. Jeg har stadig ikke noget imod at få folk til at more sig, men jeg må prøve at finde andre metoder, så det ikke lige er mig de morer sig over.
Her i Skarrild by, er der en lille købmandshandel, hvor vi provianterede ind. Bl.a. pølser. Vi fik nu rejst vores Igloo, og lavet vores lille camp. Gammeldags spejderbål, og så kunne vi ellers stege pølser, drikke the og råhygge. Her var der 6 overnattende kanoer foruden os, med masser af unger. Vi gik til køjs klokken 22.00, godt trætte. Vi manglede hverken TV eller PC.



Jb 2002


Start. Skjern Å Bro.