Du er her: Forside » 6. safari i thy » 6.2 efter safarien.
.: Menu :.
  1. Grønland
  2. Sverige
  3. Billeder
  4. Køb / salg/ udleje / rep.
  5. Hobbies
  6. Safari i Thy
 6.1 Før safarien.
 6.2 Efter safarien.
 6.3 Fotoalbum.
 6.4 Kort referat fra turen.
 6.5 Min evaluering.
 6.6 Samlet evaluering.
 6.7 Brevveksling

Kilde: Nyhedsbrev fra Skov og Natur.

Safari får succesfuld debut
24. august 2004
At dømme efter deltagernes spontane udbrud og glade kommentarer, da de søndag nåede rejsens slutning, har safarikonceptet i Thy været en stor succes. Turen startede ellers i uvejr. Fredag eftermiddag strøg de glade testpiloter til vejrs i en høj sitkagran i styrtregn, men det klarede op inden aftenturen til kanten af Hanstholm Vildtreservat. Her så deltagerne kronvildt og råvildt, akkompagneret af lydene fra de hundreder af gæs, som i små flokke vendte hjem efter at have spist lystigt på Thys stubmarker.

Til hest over klitterne i kano ad åen
De 12 deltagere og de 2 naturvejledere, Kim Christensen og Tonny Toftdahl, overnattede i lappekåte - store telte - og drog derefter sydover først i robåd over en vindblæst Vandet Sø, dernæst på cykel gennem plantager og over klithede, og sidst på dagen på islænderryg gennem klitten og ad stranden ved Sdr. Vorupør.

I læ af en lille fyrreholm i Stenbjerg Klitplantage byggede deltagerne selv deres bivuakker, og der blev lagt stor vægt på æstetikken. Senere på natten var der igen heftig byggeaktivitet, da det satte ind med kraftige regnbyger. Da måtte de skønhedsmæssige idealer vige til fordel for hensynet til at holde soveposen tør.



Sidste etape i kanosejlads gennem Ove Sø og ad Hvidbjerg Å til Morup Mølle tog pusten fra de trætte deltagere, der ømme og synligt mere vejrbidte end ved turens start dog stadig var i næsten overstadigt humør.

Ideel mulighed for at få øje på naturen
Safarien har bevæget sig igennem alle de naturtyper, som indgår i Nationalpark Thy. Det har givet ideelle muligheder for at formidle naturen og kulturhistorien. Deltagerne har forpligtet sig til at sende en skriftlig evaluering indenfor en uges tid. Den vil indgå med stor vægt i overvejelserne om, hvordan fremtidige nationalparksafarier vil blive tilrettelagt.




  Jørgen Bukholt • Fyrvej 7 • 6960 Hvide Sande
Tlf.: 20 74 16 69 • Email: bukholt@os.dk
Powered by flexiWeb